Vi er en hundeglad familie, der opdrætter rolige, glade og afbalancerede familiehunde. Vi har haft 7 kuld på 20 år med 4 forskellige hunde. Et kuld hvalpe for os, er en særlig begivenhed, som hele familien glæder sig til og deltager i.
Vi benytter stueopdræt, så hvalpene er omkring os og en del af vores dagligdag med de oplevelser, lyde og dufte der følger med. Vi har en skolesti langs haven med får og lam overfor. Det er vigtigt for os, at hvalpene er vant til børn og mange mennesker, så i får en tilpasningsparat og hengiven hund med hjem.
Vi ligger vægt på at hundene er så godt som renlige når i henter dem, ligesom vi også bruger meget tid på at aktivere dem med forskellige aktiveringslegetøj.
Vores hvalpe har flere gange været brugt i medierne grundet deres gode temperament; bl.a. på fotoshoot for servicehunde, og i DR dramaserien Krøniken. DR valgte os på baggrund af vores stueopdræt, så hvalpene var vant til mange mennesker og dagligdagslyde så som musik og TV, børneleg og fremmede mennesker. Dette var vigtigt, da hvalpene skulle være en del af et stor filmset.
Hvalpene sov mellem optagelserne og var glade og på hver gang der skulle filmes. De havde da ingen problem med høje lyde og mange mennesker.
Vi gør os umage for at finde nogle gode familier, der kan tage sig godt af vores kære små når de skal flytte hjemmefra. Vi finder det vigtigt at hvalp og køber passer godt sammen og vi kan stå inde for de hjem de skal videre til.
Det vil være muligt at møde begge forældre (Holly og Arnold) da vi ved hvor vigtigt det er at se forældrene og mærke deres temperament, når man skal beslutte sig.
Hundene er naturligvis Stambogsført, vaccineret, dyrlægekontroleret m.m. så i er sikre på at de er sunde hunde.
Vi glæder os til at høre fra jer.
Familien Vintersborg